https://konsert.dk
konSert.dk - koncerter og fester
Forside

Forside

Nyhed :

Christian og Jan tager på Gågaden 4 gange:
Torsdag d. 1 juli kl 15
Lørdag d.3 juli kl 13
Torsdag d. 8 juli kl 15
Lørdag d.10 juli kl 13
(rykkes en uge, hvis det er dårligt vejr)

Hver gang er der en gæst med og de interagerer og improviserer musik og bevægelse til glæde for de forbipasserende folk i gågaden.

Gæster:
Mai-Britt Schultz maler - inspireret af musikken, og musikken inspireres af farverne og figurerne.

Frederik Zinn maler graffiti - live og formidler historien om Svendborgs lovlig graffiti-vægge “Svendborg Street Art”. 

Stijn jonglerer og balancerer akrobatisk til musikken.

Anete Lotus Jensen danser ekspressivt så man henføres og fantasien spiller med.
 


Søger du Bølgen, så klik her http://konsert.dk/bolgen

"Så smil mit hjerte"

- CD fra Søgaard og Schønemann-
 
Siden harmonikaspilleren Christian Søgård og guitaristen Jan Schønemann begyndte deres inspirerende samarbejde i efteråret 2004 har de udgivet flere CD' ere sammen.
Livsglade melodier og hjertevarme tekster er hvad de to musikere og komponister sender ud på deres nye cd.

På coveret – som er lavet af billedkunstneren Britta Kristensen – sidder de to Svendborg musikere og hygger sig med fødderne godt plantet i den hjemlige urtegårds fede muld, og netop naturen har været deres inspiration i forbindelse med denne CD. Så smil mit hjerte sætter året i musik lige fra sommerens frodighed, over efterårets afsked til forårets spiren.

I en lige blanding af traditionelle og nykomponerede numre deler Søgård og Schønemann ud af deres kærlighed til de skiftende årstider og den danske sangskat.


Med numre som f.eks. Michael Nielsens digt "Hymne til foråret" med musik af Christian Søgård og Jan Schønemanns "Så smil mit hjerte" glider de to komponister ubesværet ind i den danske sangtradition samtidig med, at musikken har et umiskendeligt nutidigt præg.
Deres gennemarbejdede og nyskabende arrangementer af gamle kendinge som f.eks. "Sig nærmer tiden, da jeg må væk" af St.St. Blicher/Oluf Ring og folkeviser som "Roselil og hendes moder" giver lytteren mulighed for at genopdage sangene fra en anden vinkel, og det er svært ikke at synge med på den swingende livsglade udgave af "Jeg er havren" af Jeppe Åkjær/Aksel Agerby                     
 
"Ja nu er det tid til at drømme, for livet er mere end pligt -
et lyshav af brusende strømme, et strålende dansende digt.
 (fra ” Hymne til Foråret” tekst Michael Nielsen, musik C. Søgaard)
 
Udgivelsen af Så smil mit hjerte fejres med en åben reception fredag d.24.april fra kl.15-17 på cafeen i Harmonien. Her vil der være mulighed for at høre musikken og købe en signeret CD.

Jan Schønemann – sanger, guitarist, arrangør, underviser og komponist af musik til teater og dokumentarfilm. 
Fx Captain Crawfish, Rockspot, musiklærer ved Ollerup Musikefterskole m.m.

Christian Søgaard – sanger, harmonikaspiller, pianist, organist og komponist.  Fx Rasmus Lyberth Band – Christian Søgaard Trio

Kontakt:  Christian Søgaard tlf.: 2183 9891 eller 6221 0123 

Andre CDer: ”A Mon Amour” med kompositioner af Søgaard, 2006,  ”Sand”, 2007, og ”Time of my life", 2008, begge med musik og tekst af Schønemann samt  "Eventyret om Fjeren og Rosen i Musik”, 2006, primært komponeret af Jan Schønemann til forfatteren Josefine Ottesens bog af samme navn.

KULTURMØDER
Vi ønsker at skabe 4 kunstneriske events i Svendborgs gader i sommeren 2021 sammen med en klassisk maler, en danse-performer, en nycirkusartist og en graffitikunstner. Hver event finder sted i Svendborgs byrum som en åben forestilling,  hvor publikum kan følge “dialogen” mellem musikken og en anden kunstart.
For publikum vil det være magisk at overvære, hvordan f.eks. et billede tager form fra et hvidt lærred til et færdigt værk i en ”samtale” med musikken.
Dem, der tager sig tid til at standse op, vil få et sjældent indblik i et kunstnerisk flow samtidig med, at de vil være godt underholdt af kunstnere, der alle er top-professionelle og har erfaring med at optræde indenfor deres eget felt.
Vi vil med vores billedskabende  kompositionsmusik, nyfortolkning af højskolesangbogen og improvisationer ”samtale” med  ”dagens kunstner”, og hvert kulturmøde vil således blive helt forskelligt fra hinanden og hver eneste event vil helt sikkert blive festlig, fascinerende, poetisk, sjovt og overraskende.


replika ure